Matematiske mysterier

Matematiske mysterier præsenterer nogle af matematikkens største gåder og mysterier - både løste og uløste. Mange af problemerne har en historie, der går helt tilbage til oldtiden. Det gælder f.eks. problemer med talteorien, egenskaber ved primtal og ligninger.
To af de store klassiske problemer er løst for kun få år siden. Fermats sidste sætning blev bevist af Andrew Wiles i 1995 efter mere end 300 års søgen. Poincaréformodningen blev bevist af Grigory Perelman i 2003, efter at det havde stået uløst siden 1904.
Det er to ud af en række eksempler på matematiske mysterier, der forklares i bogen af danske matematikere og videnskabshistorikere. Andre emner, der undersøges i bogen, er blandt andet paradokser i sandsynlighedsteorien og mængdelæren, firefarveproblemet samt talteoriens uløste problemer.
Matematikkens mysterier er skrevet i en fortællende stil og tilstræber at forklare problemerne og deres løsning uden at kræve stor matematisk baggrundsviden.