DE VILDE DRENGE | William S. Burroughs

De
vilde drenge er en dødebog
og i den forstand beslægtet med klassiske manualer til at navigere med i
dødsriget, som de ægyptiske og tibetanske dødebøger. I bogen optræder mange temaer fra Burroughs
rumalder-mytologi, som især udvikledes op gennem 1960’erne, hvor han
fantaserede om at skabe sit eget Akademi 23 til at vække og oplære den kommende
generation. Centralt for mytologien er kampen mellem et Én-Guds-Univers og et
Magisk Univers, anstrengelserne for at undgå den sociale kontrols mekanismer,
jagten på at transcendere dualitetens biologiske fælde, samt evnen til at
omskrive fortiden og skabe fremtiden.

 

Kampen mellem
de to systemer, Én-Guds-Univers og Magisk Univers, konkretiseres i de vilde
drenges kamp med de sidste rester af den vestlige civilisation, som vi kendte
den, der nu bor i totalitære enklaver, og de revolutionære stammer af unge
drenge der lever i en utopisk, instinktiv tilstand. Hos de vilde drenge har
skarp træning i guerillataktikker medført specialiserede biologiske mutationer
og den totale udlevelse af begær har skabt en magisk frigørelsesteknologi.
Gennem brugen af magi og sex har de vilde drenge opdaget en måde at genskabe de
døde på og har derved frigjort sig fra den biologiske afhængighed af kvinder,
fødsel og død. I stedet kan de krydse tærsklen mellem de levendes og de dødes
rige og eksistere i en slags shamanistisk grænsetilstand mellem verdenerne.